Ethel M. Ward

Bilde tilhører Karsten Torstrup

Ethel M Ward

Fra Karsten sine fortellinger til sine sønner:

Port Clinton var en kjæk liten by med greie inbyggere. Arbeidet paa Yachten gik efter programmet saa i Oktober 1911 blev den sjøsat og gjort sjøklar.

Mandskabet bestod av 4 mann, Kaptein Albert Todd fra Cheboigen Mich. Det var en gammel tunghørt grei mann, men hadde han aldrig vært utenfor insjøene. Maskinisten hed Lucien A. Clemens fra Marbelhead, Ohio. Det var en meget flink, dyktig og grei mann. Hans onkel var den berømte forfatter Samuel Clemens, der skrev unner navnet Mark Twain.

Kokken ombord var en Polak, som gik unner navn av Barney Grey, da hans Polske navn ikke kunne udtales av Americanerne. Saa kom jeg som No 4, og var alle kjække flinke folk.

 "Ethel M. Ward" var 75 fot lang, 14 ½ fot bred og 4 fot dyp. Ca 40 tonn.

Baaten var opkalt efter eierens datter Ethel May Ward. Skibet blev inregistrert som hjemmehørende i Avery Island, Lousianna. I slutten av Oktober gik vi fra Port Clinton til Detroit Mich.

Der fik vi ombord proviant, samt alt annet udstyr tillige med Geværer og ammunision. Eieren Mr. Ward, kom ombord i Detroit, saa fik vi en tur paa Lake Eirie med han og hans venner. Mr. Henry Ford var med paa turen. Mr. Vard gik iland og gav os besked om at gaa Sydover hurtigst mulig, saa vi ikke blev innefrosset, saa da gjesterne var gaat iland avgik vi for Buffalo. Gik innom Port Clinton og ordnet en del smaating og avgik derfra 1/11-1911. Paa vei til Buffalo anløp vi Cleveland, Fairport, Erie, Astabula.

I Buffalo gjorde vi os klar og gik gjennem Eirie Kanal. Canalen er lang og var der mellem Buffalo og Albany 96 sluser at gaa igjennem. Paa turen passerte vi gjennem byerne Lockport, Rochester, Syracuse, Utica, Troy til Albany hvortil vi ankom den 15/11. Det var meget interesakt og gildt gjennem Canalen og de fine byerne.

Den 16/11 gik vi fra Albany ned Hudson floden, men stopped naar det mørkned, og da dervar meget frostrøik blev vi saa forsinket at vi ikke kom til New York før den 20/11.

I New York fortøiet vi ved et verksted i Harlem River. Jeg tok mig nogle dagers ferie og besøkt(e) slegt og venner.

Den 1/12 forlot vi New York, styrte mellem Staten Island og New Yersey og inn i Rasiton Canal. Passerte mange byer deriblant Princetown, hvor vi gik iland og besaa Universiteted. I Philadelphia laa vi en dag, saa videre ned Delavare River til vi kom til Delavare og Chesapeak Canalen som vi gik igjennem og kom ud i Chesapeak Bay ca 25 miles ovenfor Baltimore M.D. Veiret hadde fra Insjøerne vert kalt og fugtig, saa vi drev paa med at komme sydover.

Fra Baltimore gik vi inn i Dismal Svamp Canal, paa insiden av Cape Hatteras. Passerte byen Elisabeth City, derfra til Beuford NC. Og ankom til Southport 19/12.

Fra Southport gik reisen til Charleston i S.C. og Savanna og juleaften kom vi til Frenandina i Florida.

Veiret var nu helt sommerligt og ligte vi os godt, da alt ombord var førsteklasses maten den beste som kunne skaffes og ingen gjorde mer arbeide end høist nødvendig.

Juledag kom vi til St. Augustine. Der gik vi iland alle sammen og spiste paa byens fineste hotel, for at kokken ombord skulle faa fri og være med. Juleaften blir ikke feiret slig i Amerika som her, da 1ste Juledag er den største av helgens dage. St. Augustine var en fin fin gammel by, og var byen full av turister fra North Statene. Fra St. Augustine gik reisen videre sydover, passerte og stopped i byerne New Smyrna, Palm Beach og Miami. Florida er en fin Stat, godt klima og en masse turister er der fra høst til vaar. I Miami laa vi nogle dage og tok verden med ro. Vi 4 der var ombord hadde ikke noget at haste efter og eieren Mr. Ward hadde vi ikke set noget til siden vi gik fra Detroit.

Skipperen hadde faat et Kreditiv saa vi fik det vi behøvde alle steder. En dag fik vi telegram om at vi maatte skynde os da han ville ta ferie. Fra Miami gik vi saa paa udsiden av alle skjær til Key West og derfra til Tampa. Derfra til Reder Key Apalatchikola og til Pensakola hvortil vi ankom 19/1-1912. Utenfor Apalatchicola stopped vi og saa paa Svampefiskerne. Det var interesent. Det var Greske fiskere der fisked der, og de kune lidet eller inted Engelsk.

Saa gik vi gjennem Santa Rosa Sound til Mobile, Ala. Fra Mobile gjennem Grand Pass og inn i Missisippi Sound og op i Lake Ponchartrain, en Sjø som ligger paa baksiden av New Orleans L.A. Avgik fra New Orleans gennem Lake Borgene Canal og ud i Missisippi floden. Gik ca 100 Mile ovenfor New Orleans til byen Plaquemine og inn i Red River floden. Denne styrte vi ned til vi kom til byen Morgan City.

I Morgan City blev Ethel M. Ward tat paa slip og efterset i bunnen, da den flere gange hadde vert paa grunn.

Efter reparationen avgik vi til Avery Island og ankom dertil 24/1-12.

Saa blev det ud paa jagt og fisketurer i Vermilion og Cote Blanch Bay til den 16/2 da vi gik tilbake til Morgan City for reparation. Den 1/3 var baaten i orden igjen og vi gik tilbake til Avery Island.

I Avery Island og omliggende land var der skrækkelig med moskitos (Myg) saa dyr maatte ha Moskitinet over hodet for at beskytte dem.

I Avery Island var der en saltmine.

Jeg var en tur nede og besaa mig og var det megst interesankt. Der var høit unner taket og var en del av salted sat igjen saa det blev Søiler. Der var elektrisk lys og skinte tak og vægger som diamanter. Det var klippesalt og var der helt tørt i gruben. Nede i gruben minnet det mest som i en fin Kirke.

Mr. Ward lot bygge en hel leir i Avery Island. Det var telter men var der trestativer og teltene var store som hus.

Et hus for Kjøkken og for kokken, og en hel del for han selv og hans gjester, samt for os, da vi bodde iland, og han tok en tur ombord av og til. Runt Avery Island var der en masse av Alligatorer. En dag fanget vi en dar var ca 20 fot lang. Vi fik et taug runt hode og hale ogsaa blev den transportert op i en pyt, men først blev der laget et solid gjerde runt pytten før den blev sluppet løs. Den levet der og fik masse mat og saa det ud som den trivdes. Hvergang vi passerte forbi, saa vi hvorledes den passed paa om vi kom nere nok til den. Den levet der i pytten saa længe som jeg var der.

Vi kalte den Old Joe og lyet den navnet.

Mr. Ward skaffed sig en stor husbaat, en lægter med hus bygget over, og jeg skaffed da min bror Lauritz plass der, men var hanhelt allene ombord. Mr. Ward eiet vistnok 200 000 maal mach land, og da detteland ofte var oversvømmet, var det en samlingplas for ænder og andre fugle. Lauriz arbeide bestod i at gaa runt i motorbaat og seat ingen gik paa jagt ulovligt.

Lauriz var det i 3 maaneder men saa aldrig et menneske saa sa han op og reiste tilbake til New York. I hans sted fik vi en infødt som blev værende da han var vant med ensomheden og Moskitoene.

Mr. Ward holt stort stort personale i Avery Island. Foruden os 4 paa Yachten, hadde han Sykepleierske Miss Morris, Husholderske Miss Langer, Stenograf Miss Ball, sekretær Mr. Strong, fotografist Mr. Fishbahn, en hel del Arbeidere og en del Negertjenere. Den 18/4-12 la vi Yachten op i Avery Island. Gjorde alt klart, men blev vi værende i leiren. Kapt. Albert Todd mønstret av og reiste hjem til Michigan og slutted sjøen. I hans sted fik vi den 1/6 fra Port Clinton en ny fører ved navn Robert Varner.

Den 13/6 fik vi en storm saa alle solseil blev flerret og gik med vinden, samtidig steg vannet saa høit at vi maatte benytte baat forat komme op til husene.

30/6 fik ordre om at gjøre klart til at gaa nordover. Avgik fra Avery Island paa fiske og jagt tur, inted sers paa turen, gik tilbake til Avery Island 17/7.

Forlot Avery Island 18/7 og ankom til Morgan City samme kvell. Gik paa slip og reparerte. Den 22/7 var reparationen udført og returnerte til Avery Island. Den 27/7 avgik fra Avery Island bestemt New Orleans. Om kvellen ankred vi udenfor Diamond Reef. Avgik derfra 28/7 og ankred om kvellen udenfor Last Island, hvor vi fisked hele neste dag. Der var masse fisk og Krebs (store reger). Ligesaa tok vi all den østers vi ville ha paa bankerne. Østersen tok vi med tang som lignet paa 2 river sat sammen saa det blev en saks.

Last Island var ubeboet, men omkring aar 1860 boet der ca 500 mennesker, men i en Cyklon blev hele øen sat unner vann, og alle omkom.

Avgik fra Last Island og ankred ved Tumbler Isle. Den 31/7 fortsatte og passerte Missisippimunningen Kl. 11 fmd. Fortsatte op floden til om kvellen da vi ankred ca 30 mil ovenfor Pilot Town.

1/8 gik op floden og gjennem slusen Borgne, og inn i Lake Borgne hvor skibet gik paa grunn og blev staaende paa grund et døgn da vi fik den av og reisen fortsattes til New Orleans West End og ankom om kvellen Kl 20. 8/8 gik tur paa Lake Panchartrain med gester, iskrem og kaker.

9/8 avgik fra West End til Pass Christian, Miss. Paa vei dertil tok skibet grund, men kom av efter 4 timers forløp. 10/8 I Pass Christian hele dagen. Om eftermiddagen kom en Orkanbyge og rev av solselet, flag og flagstang, samt misted vi et anker og blev der foraarsaket andre skader paa baaten.

Fra 10/8 til 13/8 i Pass Christian og ude paa fisketurer. 14/8 fra Pass Christian til Tarpon Hole, Wolf River, Bay San Luies samt Jorden river. 18/8 Avgik Pass Christian og ankom og ankred udenfor Fort Morgan, Mobile Bay. 19/8 avgik fra Mobile Bay og ankom til Pensacola Fla. Kl. 11 fmd. Ankred i St. Josefs bay 135 mil fra Pensacola. 21/8 Kl 5 avgikk fra St. Josefs bay og ankom og ankred i St. Marks river dagsdistance 197 mil. 22/8 til ankers grunnet storm. Misted et anker. 23/8 Avgik men maatte gjøre vennereis grunnet storm og høi sjø, saa baaten ikke var at styre. 24/8 veiret bedaget sig i løbet av natten, saa om morgenen avgik vi igjen og ankom om kvellen til port Ingliss Fla. 25/8 avgikk fra Port Ingliss kl 4 og ankom til Tampa Fla Kl 19 samme kvell.

26/8 flytted iland fra Ethel M. Ward og fik bo paa Tampa Bay Hotel.

Ethel M. Ward laa fortøiet til hotellets brygge, saa vi tok av og til en tur ombord og saa efter at alt var iorden. Fik besked at vi skulle bo paa hotellet naar vi ikke var ude og gik med baaten. 6/9 avgik fra Tampa til St. Petersburg Fla. Paa fisketur, tilbake til Tampa samme kvell. 7/9 avgik fra Tampa og ankred udenfor Egmont Cay Fla.

8/9 Stor storm, maatte snu og gik tilbake op Tampa Bay og gik inn yil St. Petersburg, ankred og laa der over natten. 9/9 fremdeles storm, letted anker og returnerte til Tampa.

Blev liggende i Tampa til 14/9 da vi avgik. Ankom og ankred for natten i Bocca Grande, distance 100 mil. 15/9 avgik Bocca Grande og ankom til Punta Rossa, distance 40 mil. 16/9 gik fra Punta Rossa til Fort Meyers, og returnerte til Punta Rossa samme kvell. Holt paa med turer runt Gulf of Mexico i en måneds tid, fisked og gik paa jagt, samt fotograferte for Mr. Wards blad The Ilustrated Outdor World and Recreation.

25/10 Var paa en finfisketur til Punta Corda. Fortøiet Ethel M. Ward til Piren i Punte Rossa. Inted at gjøre. Bor paa hotellet som nu har en hel del turister fra New York.

Mr. Ward leiet en hjulbaat. Baaten var en saakalt stern hviler, altsaa en hjulbaat med hjulet agterud. Baatens navn var "Suavene". Jeg skulle være med paa turen og skulle jeg ha med geværerne og amunitionen at gjøre. Den 13/12 avgik vi fra Fort Meyers. Gik op Kalusahatchi River til Lake Okechobe og gjennomThe Everglades Sumpene til Fort Lauderdale paa Østkysten av Florida, hvortil vi ankom 18/12. Den 19/12 returnerte vi tilbake til Fort Meyers og ankom dertil 22/12. Det var en meget interesankt tur, og meget at se. Op Kalusahachi River var der store Appelsinplantager. Til vanning av Plantasjene var der borret brønner der var 1600 fot dype. Plantasjene var mange mil store, og var der stelt til med varme omkring i haven itilfelle av nattefrost. En plass vi la til paa Lake Okechobe kom vi til en Indianer leir.

Der var flere hundre Seminole Indianere av helt ren rase. Somme av dem hadde ikke set hvite folk før.

23/12 Gik vi ud med "Ethel M. Ward" fra Fort Meyers med gjester derfra, blant andre der var med var opfinneren Thomas Alva Eddison.

Han hadde sit landsted i Fort Meyers. Han var grei at snakke med men var han meget tunghørt.

25/12 Juledag avgik fra Punta Rassa og ankom Tampa 28/12-1912.

Laa stille i Tampa til 6/2-13, fik da ordre at gaa til Punta Rassa, ankom dertil, provianterte og gik tilbake til Tampa og ankom dertil 9/2. Avgik 10/2 og ankred ved Egmont Cay. 11/2 Ankred for natten i Cedar Cay. 12/2 ankred for natten i Alligator Harbor. 13/2 avgik derfra men hadde at gaa inn til Carrabello for Storm. 14 og 15de i Carrabello. 16/2 avgik derfra. Laa stille en stund paa sjøen og saa paa Svampefiskerne.

Ankred for natten i St. Georg Sound. 17/2 avgik derfra og ankom til Pencacola. 18/2 avgik derfra og ankred for natten i Mobile Bay. 19/2 avgik derfra og ankom Pass Christian. 20/2 ankom New Oerleans. 21/2 avgik derfra op Missisippi og kom 22/2 til Plaquemine. Gik inn i Red River og ankom Morgan City 23/2.

27/2 gik vi derfra til Avery Island, hvor baaten blev oplagt.

Laa stille i Avery Island til 14/4 da der kom gjester og vi gik ud paa jagtturer til forskjellige pladser rundt omkring i sumpene. Den 16/4 kom vi tilbake og "Ethel M. Ward" lagt op.